Omøs Permahave på Husmandsstræde 10, også kaldet smedens have, har været stille online, men er blevet brugt flittigt både i 2020 og 2021. Der er sket meget.
Vi har fået plantet vores længe ønskede spisekastanje. Den kom ikke helt til at stå som den var designet, og jeg kan ikke helt forklare hvorfor. Men det skal nok blive godt. Spisekastanjen kom til at stå der i designet, hvor valnødden skulle havde stået. Men indtil videre er valnødden lagt lidt på hylden.
Så er der også kommet to pæretræer i haven. De danner nu kronlaget i et nyt bed, hvor der i busklaget er stikkelsbær og ribs. Derunder er der lavendel og skovjordbær. Dette bed bliver også spændende at følge. Pæretræerne står meget tæt på vores store gamle æbletræ, men dette træ har endnu ikke haft det så godt, men mon ikke året 2021 er året, for alt gror så fantask.
Jordprøven er fra den del af haven der har været jordforbedret længst, men som også har haft forskellige etårige bede, der har skiftet plads, så der er både gået på jorden og været intensivt dyrkning af etårige planter. Det viste at jorden var en ca 4. Der var ikke mange orme, men krumme strukturen var fin. Så vi må fortsætte med jordforbedring af hele permahaven. Dette gør jeg, ved at undgå at grave for meget og undgå bar jord. Der bliver også jorddækket en del, og i 2021, skal der, hvis alt går vel, sås efterafgrøder, for at få mere liv i jorden.